|
DANFOSS - SEMCO A/S (Arbejdspladsen ligger i Hvidovre kommune)
Motiveres du af at drive projekter og processer og skabe synergier på tværs af organisationen – og har du samtidig en god portion pionerånd? Så har du nu mulighed for at være med til at skabe spændende resultater i en international organisation i stærk vækst. Vi er en af de globalt markedsledende leverandører inden for fastinstallerede brandslukningsanlæg til den maritime branche, hvor vores kunder er skibsværfter og rederier fra hele verden.
Udvikling af projektafdeling og ledelse af projekter Dit fokus er at skabe fundamentet (processer og procedurer) for og implementere en teamstruktur, der sikrer vidensdeling i vores projekter og skaber synergier på tværs af organisationen. Du fungerer som overordnet ansvarlig for koordinering og styring af tid og ressourcer på afdelingens projekter for at sikre, at projekterne leveres til aftalte kvalitet, pris og tid. Derudover deltager du som aktiv ressource i forskellige projekter og driver selv enkelte projekter som projektleder. Du har kontakt til klassemyndigheder og er garant for, at afdelingens projekter hele tiden overholder gældende regelsæt. Af arbejdsopgaver kan bl.a. nævnes: • Teknisk vurdering af claims og udarbejdede tilbud • Løbende udvikling af produkter • Efterkalkulation og løbende opdatering af kostprisoptimeringer
Projektledererfaring og god forretningsforståelse Du har en relevant teknisk uddannelse som fx maskiningeniør. Dertil har du erfaring med at drive projekter i en organisation med internationalt udsyn – gerne fra den maritime branche. Det kan fx være fra en salgsorienteret rolle eller som projektleder, hvor du har fået styrket din i forvejen gode forretningsforståelse. Uanset baggrund har du konkret erfaring med at udarbejde projektplaner, dokumentation og opfølgning samt at drive projekter og processer til implementering. Derudover trives du i rollen som den involverende leder, og du får dine kolleger til at yde deres absolut bedste ved hjælp af din anerkendende og coachende lederstil. Som en del af en organisation i stærk vækst er det også klart, at du skal have energien og lysten til at yde en ekstra indsats for at nå dine og vores ambitiøse mål. Sidst, men ikke mindst, skal du arbejde helt ubesværet på engelsk, på skrift som i tale – uanset om du sidder i en forhandling eller står over for et større publikum.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Director Tejs Beltov på 20 238 238.
Danfoss Semco A/S er en global spiller indenfor salg, udvikling og produktion af fast installerede systemer til brandbekæmpelse. Selskabet arbejder indenfor fire forretningsområder: Beskyttelse af skibe med vandtåge systemer, beskyttelse af skibe med CO2 og andre medier, beskyttelse af ejendomme og industrielle anlæg med vandtåge samt servicering af vores systemer. Vi har kontorer i Odense, Hvidovre og Tianjin, Kina.
Ansøg Tilbage
|